Denne uges Club Choice

Bamses venner ft. Dj Aligator - Vil du danse med min fløjte (JesperP mashup)

Denne uges udvalgte Club Choice skal findes i egne rækker.

Vores egen JesperP er, udover at være en dygtig DJ, også lidt en spasmager. Han har været i gamet i mange år og har i dag sit eget DJ-bookingbureau. Jesper har lavet alt fra mobildiskotek til større events, internetradio og også egne produktioner, og sidstnævnte er også det vi skal have fat i, i denne uge. Sangen hedder "Vil du danse med min fløjte" og er et mashup mellem DJ Aligator og Flemming Bamse Jørgensen. Dette mix blev til i en gevaldig omgang tømmermænd dagen efter en vellykket fest på hans daværende internetradio station. Det var egentlig blot for at fordrive tiden en smule, men nummeret blev hurtigt taget godt imod af folket, og Jesper satte sig derfor ned og lavede en mere poleret udgave, og denne udgave er altså denne uges udvalgte Club Choice.